brØndby - nirasbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · brØndby |...

20
Brøndby Kommune BRØNDBY 2012 BEVÆGELSE I ALLE PLANER Rekreativ Strategi Brøndbyøster Del 1 En strategi på tværs

Upload: others

Post on 18-Oct-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 1

BrøndbyKommune

BRØNDBY

2012

BEVÆGELSE I ALLE PLANER

Rekreativ StrategiBrøndbyøster

Del 1 En strategi på tværs

Page 2: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

2 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

Bevægelse i alle planerBrøndby Kommune har i 2011/2012 deltaget i projektet Bevægelse i alle planer, som Natur-styrelsen og Lokale- og Anlægsfonden iværksatte. Projektet satte fokus på at fremme motion og bevægelse gennem kommunernes fysiske planlægning af byen. 23 kommuner ansøgte og sammen med tre andre kommuner, Hillerød, Kolding og Tønder, blev Brøndby valgt som ek-sempelkommune. Det har været projektets ambition, at de udvalgte kommuner kom så langt med at integrere idræt og bevægelse i planlægningen, at deres projekter kan fungere som gode eksempler, som andre kommuner kan lade sig inspirere af.

Kommunerne fik økonomisk støtte og rådgivning til at arbejde målrettet med idræt og bevæ-gelse i byernes planlægning og mulighed for faglig sparring af projektets følgegruppe, med bl.a. Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Sund By Netværket, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen.

Brøndby Kommunes ambition med Bevægelse i alle planer har været at integrere forskellige forvaltningers arbejdsområder (børn, sundhed, kultur og fritid samt teknik og miljø), så der skabes sammenhæng og synergi på tværs i den kommunale planlægning. Der er udarbejdet et prioriteringsværktøj, som kan anvendes til at udpege de indsatser, der har den størst mu-lige effekt på det forebyggende og sundhedsfremmende niveau. Beskrivelse af et prioriter-ingsværktøjet fremgår af et notat ”Beskrivelse af et prioriteringsværktøj og en sammenfatning af fire undersøgelser”, der også indeholder generelle udviklingsmuligheder for hele Brøndby Kommune udledt på baggrund af fire undersøgelser. Herudover er der udarbejdet en case for bydelen Brøndbyøster, der ligger op til afprøvning af prioriteringsværktøjet. Casen udgør følgende dokumenter:

1. Del 1 - En strategi på tværs2. Del 2 - Idékatalog3. Del 3 - Resumé af undersøgelser

Page 3: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3

Ud i det grønneBrøndby er en grøn kommune – det er ingen myte! Borgerne i Brøndbyøster er heldige at have store grønne områder i nærheden med blandt andet Vestvolden og tre skovområder - Brøndbyskoven, Bakkeskoven og Nordskoven. De mange grønne områder er en oplagt arena for rekreativ udfoldelse i form af leg, fysisk aktivitet og afslapning. Grønne områder virker positivt på folks humør, da både det at være i og se på smukke grønne omgivelser mindsker følelsen af stress. Folk, der har det godt, er også mere tilbøjelige til at være fysisk aktive.

Derfor giver det god mening, at der findes let tilgængelige attraktive byrum og grønne områder, så bydelen bliver et endnu bedre sted at bo og leve i, sådan som det også står beskrevet i Planstrategien fra 2012.

Det handler derfor om at skabe et varieret udbud af muligheder for at gå, løbe, cykle og lege og slappe af, både for den uorganiserede motionist og den organiserede idræt. Samtidig handler det om at udnytte områdernes potentialer for gode kulturhistoriske oplevelser og naturoplevelser. Og så må det gerne være sjovt!

Rekreativ Strategi for Brøndbyøster giver bud på en samlet udvikling af bydelens grønne områder og byrum og hvordan de fortsat kan forme sig til glæde for borgerne.

Indgang til Brøndbyskoven

Page 4: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

4 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

Rekreativ Strategi Formålet med en rekreativ strategi er at skitsere mulige tiltag, som kan få endnu flere til at benytte byens grønne byrum og naturområder. Strategien sætter fokus på bydelen Brønd-byøster. Baggrunden for Rekreativ Strategi er notatet ”Beskrivelse af et prioriteringsværk-tøj og en sammenfatning af fire undersøgelser”, der beskriver udviklingen af et prioriter-ingsværkstøj og sammenfatter resultaterne af de fire undersøgelser. Tilsammen udpeger de konkrete indsatser i den rekreative strategi, som består at tre dele: Del 1 beskriver de strategiske udviklingsmuligheder i det fremtidige arbejde for det gode liv mellem husene og i de grønne områder i Brøndbyøster. Del 2 er et idékatalog for mulige initiativer, som kan revitalisere bydelens byrum og grønne områder. Del 3 indeholder et resumé af de fire undersøgelsers indhold, som omhandler Brøndbyøster og ligger til grund for indsatserne.

Del 2 - Idékatalog rummer forslag til, hvor man i Brønd-byøster med fordel kan sætte ind, og hvad der konkret kan gøres for at fremme borgernes brug af byrum og grønne områder både til leg, motion og øvrige rekreative og sundhedsfremmende aktiviteter. Kløverstierne, der blev indviet oktober 2011, er et eksempel på arbejdet med at revitalisere Brøndbyøster. For at fuldende intentionerne med projektet Bevægelse i alle planer er målet på lang sigt, at der udarbejdes en lignende strategi for kommunens to andre bydele - Brøndbyvester og Brøndby Strand.

Cykeltur på Voldstien langs Vestvolden

Skiltning af Kløversti i skoven.

Page 5: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 5

0 500 1.000 1.500 2.000250Meter

Boliger med under 300 m i gangafstandtil et grønt område

ÜSignaturforklaring:

Boligere med under 300 m i gangafstand til et grønt område

Grønne områder

Varierede grønne oplevelserHvor meget folk bruger de grønne områder afhænger både af afstanden til dem og de oplevelser, man kan få. Man ved, at der ikke skal være mere end ca. 300 meter til et grønt område, for at de bliver benyttet i hverdagen. Men kvaliteten og det sociale miljø er ligeså vigtigt. Nogle bestemte stemninger og oplevelser efterspørges mere end andre ligesom et områdes fremtoning har betydning for, hvor meget det bruges til bevægelse.

De lilla områder viser boliger i Brøndby-øster med under 300 m i gangafstand til grønne områder.

Max 300 m til et grønt ud-erum

Forskellige typer af grønne områder kan noget forskelligt. Der skal således være både den blomstrende park, bænken ved skovsøen, hvor man kan sidde og nyde fred og ro, men også legepladsen til den vilde leg og steder, hvor man kan mødes med venner og hygge sig. Endelig kan man friste folk til at besøge andre grønne områder læn-gere fra bopælen ved at skabe gode forbindelser mellem de grønne områder, så selve turen dertil også bliver en god oplevelse.

Alligevel er det ikke alle borgere, der har lige gode forudsætninger for at bruge de grønne områder, og det kan der være mange grunde til. Det kan være fordi, der er for langt, fordi vejen dertil er for be-sværlig, eller fordi der ikke er taget tilstrækkelige hensyn til folk med funktionsnedsættelse. Det kan også være, at man ikke er vant til at komme i fx skoven og derfor ikke ved, hvad man skal foretage sig. Eller måske er man bare ikke bekendt med de grønne områder og deres kvaliteter.

Page 6: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

6 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

Fortællingen om BrøndbyøsterBrøndbyøster rummer mange fine steder og bærer på mange historier. Landsbyens idyl, forstadens udvikling med de store udflytninger fra København efter anden verdenskrig, Vestvoldens militærhistorie, Brøndbyskoven og Bakkeskovens naturrigdom er blot eksem-pler her på.

Derfor er en målsætning med en rekreativ strategi for Brøndbyøster også at få formidlet og levendegjort de gode historier, området er så rigt på. Det er en proces, som både poli-tikere, embedsmænd og borgere igangsætter og bringer videre. En levende by er nemlig også en attraktiv by, både for beboerne og for besøgende udefra. Mange borgere giver udtryk for, at de ønsker mere information om de oplevelser, de har adgang til og viden om Brøndby generelt. ”Story-telling” er et godt redskab til kulturformidling af de rekreative værdier.

Boligbebyggelsen Bredager er et eksempel på almene boliger fra efterkrigstiden.

Traktørstedet Engtoftegård er en af de gamle huse i Brøndbyøster landsby.

Page 7: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 7

Syv udviklingsmuligheder

© copyright, © Brøndby Kommune

Målforhold 1:15000

Dato 21/9-2012

Signaturforklaring

10

9

9

64

2 4

3

7

1

8

5

På baggrund af den vidensopsamling som blev foretaget i Bevægelse i alle planer viser der sig nogle generelle udviklingsmuligheder, som kan anvendes på hele kommunen i det fremtidige arbejde med udviklingen af kommunens grønne struktur. Ud-viklingsmulighederne gennemgås på de følgende sider og udgør den over-ordnede ramme for udpegning af de 1O nedslagspunkter i Brøndbyøster, som præsenteres i Del 2 -Idékatalog.

Kort med nedslagspunkterne. I Del 2 - Idekatalog opdeles mulige tiltag i de udvalgte områder som fysiske tiltag, aktiviteter og organisering.

Page 8: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

8 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

1. OplevelserEt grønt område er ikke bare et grønt område. De grønne områder kan bearbejdes, så de bliver mere oplevelsesrige og fristende både for borgere, der allerede kommer der og for borgere, der ikke så ofte bruger dem. I arbejdet med at skabe smukke omgivelser, der afspejler årstidernes skiften i en varieret beplantning, er det hensigtsmæssigt med en langsigtet planlægning og en dertil tilpasset drift. Man kan fx arbejde med forskellige typer af oplevelser, hvor man bevidst vælger, hvilke værdier man ønsker at fremme i et område – nogle områder får fx lov at gro mere vildt, mens plejen intensiveres andre steder for at opnå mere parkagtig karakter.

Disse valg skal naturligvis kobles med viden om, hvad borgerne efterspørger. Større planter og træer udvikler sig langsomt, og fremtoningen ændres derved over en årrække. Hvis man har en stærk grøn struktur som ramme for et område eller byrum, kan man udskifte enkelte elementer, som fx legeredskaber og andre faciliteter uden at oplevelsen af et harmonisk grønt rum forstyrres. Vand som fx en sø, en kanal eller en vandkunst er populært og tiltrækker både voksne og børn til leg og rekreation. Regnvand kan udnyttes rekreativt og dermed løse klimamæssige udfordringer samtidig med, at det bibringer byen eftertragtede oplevelser.

Bålhygge ved Naturskolen

Page 9: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 9

2. Faciliteter Mange borgere efterspørger ”noget at komme efter” som motivation for at bruge de grønne områder. Der findes mange forskellige faciliteter, og der udvikles hele tiden nye. Nogle er mere klassiske og andre bliver pludselig populære. I dag udvikles flere og flere teknologisk baserede faciliteter og endda også virtuelle, hvor de ikke er synlige i byen, men benyttes ved hjælp af fx mobiltelefonen. Især børn og unge bliver tiltrukket af teknologiske aktivitetsudfordringer og synes det er sjovt. Derfor kan det også appellere til familier, der gerne vil foretage sig noget aktivt med børnene.

Som eksempler på faciliteter, der efterspørges, kan nævnes:

• Udendørs træningsredskaber: Disse skal placeres strategisk ved fx løberuter, idet man ved, at de primært anvendes af folk, der i forvejen er aktive - ellers skal der udbydes træningsaktiviteter. De skal placeres, så man hverken føler sig beskuet eller alene.

• Indrette legepladser, så forældre får lyst til at opholde sig der sammen med børnene.• Indrette uderum, der appellerer til bevægelse for voksne.• Indrette ”hænge-ud” steder til unge, hvor de kan være sammen og være fysisk aktive

på samme tid med fx trampolin, store gynger (det tiltrækker især piger), minibaner til boldspil, basketkurve, m.v.

Eksempel på hængeudstativ fra projektet ”En God Omvej”

Petanquespil i Esplanadeparken i Brøndby Strand

Page 10: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

10 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

• Flere bænke, så man kan sætte sig, tage en pause og nyde området.

• Fælles faciliteter for både børn unge og voksne, som også er gode for kulturel, social og aldersmæssig integration.

• Bålpladser eller grillpladser, gerne i varieret størrelse.• Offentlige toiletter efterspørges og er vigtige, da det ellers

kan afholde nogen fra at tage ud i det grønne.• Mulighed for at købe en kop kaffe og en is.• Faciliteter til vildere udfordringer såsom cykel- og skaterba-

ner, klatretårne m.m.• Virtuel leg og oplevelse på og omkring ”hænge-ud” steder

ved brug af mobile enheder, hvor de unge både spiller, udvikler spil og konkurrerer med hinanden og med andre ”hænge-ud” steder.

Eksempler på virtuelle og byrum

• Wii-lignendekoncept,hvorfolksegnemobilerbrugessomWii-konsologhvorstorskærmfindespåfxenmur.

• Mobiltelefonspilsomfxskattejagter,hvoromgivelserneerkulisser

• Interaktivebyrumhvoreksempelvislydoglysaktiveres,nårmanbevægersigellersættersigpåenbænk.

Der prøves kræfter på den nye cykeludfordringsbane i Brøndby Nord.

Fælles gåtur i skoven

Parkouranlæg i Brøndby Nord

Page 11: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 11

3. Aktiviteter Det er ikke kun afstand og kvalitet, der har betydning for brugen af byens rum og grønne områder. Det sociale miljø er også en afgørende faktor. Det er således relevant, at der arbejdes både med de sociale og de fysiske strukturer for at sikre, at en bred brugergruppe får adgang til de fysiske forbedringer. Endvidere er der en tendens til, at folk, der ikke er vant til at benytte de grønne områder, efterspørger organiserede aktiviteter som motiva-tion for at tage på tur i det grønne. Når der gennemføres nye fysiske forbedringer, er det derfor hensigtsmæssigt, at der samtidig organiseres aktiviteter, der understøtter brugen af dem. Nedenfor er nævnt mulige positive effekter af en sådan indsats:

• Det er med til at sikre, at én gruppe ikke tager patent på et område, men at det for-bliver et fælles gode.

• Det er med til at ”befolke” byrummet, og liv tiltrækker endnu mere liv. • Det kan være relevant at introducere ny adfærd i det offentlige rum gennem demon-

stration fx at der dyrkes gymnastik, yoga eller danses ude eller at der dyrkes parcour – en sport, hvor man springer af sted og bruger byinventar og bygninger som afsæt.

Sådanne aktiviteter kan udvikles og gennemføres i samarbejde med Brøndbyøsters boligselskaber, grundejerforeningerne, Produktionsskolen, Ældresa-gen, Brøndbyøsterskole, Sundhedsplejen, Ungdoms-skolen, Kulturhuset Kilden og områdets øvrige insti-tutioner. Flere af institutionernes aktiviteter kunne måske foregå udendørs.

I aktivitets- og idrætsområdet PLUG’N’PLAY i Ørestad Syd er der mulighed for at klatre for både store og små.

Page 12: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

12 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

4. FormidlingMange borgere efterspørger mere information og viden om de grønne områder, herunder hvor de er, og hvad man kan opleve i dem. En opgave i forbindelse med re-aliseringen af Rekreativ Strategi for Brøndbyøster består derfor i at synliggøre eksisterende tilbud og formidle de oplevelsesmæssige værdier, der findes i området, både kulturelt og naturmæssigt. Infor-mationskanaler kan og bør tænkes bredt lige fra kommunens hjemmeside, sociale medier, kommunale og selvejende institutioner, private firmaer fx fitnesscentre, informationstav-ler med QR koder til mobiltelfoner i forbindelse med motionsaktiviteter og via dialog- og netværksskabende aktiviteter, herunder workshops, borgermøder og andre dialogbaser-ede fora, hvor borgere og ”kommune” møder hinanden. Der kan fx opsættes skilte, der på en sjov måde kan inspirere til brug fx ”lufthavn for drager”. Det er skilte, der kan flyttes rundt mellem de grønne områder.

På Naturskolen som er et af nedslagspunkterne foreslås det, at der åbnes mere for aktiviter for borgerne.

Page 13: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 13

5. Grønne forbindelserVed at etablere grønne ”trædesten” i form af attraktive små mødesteder på udvalgte steder, bindes de grønne områder bedre sammen. Det vil bidrage til at give oplevelsen af større sam-menhæng mellem de grønne områder på trods af trafikale barrierer og forskel-lige borgeres tilhørsforhold til forskellige steder. Ideen med at etablere trædesten er at ”lede og lokke” borgerne hen mod grønne områder. En sådan ”trædestens-model” kan planlægges i et længere fremadrettet perspektiv og implemen-teres løbende.

Voldstien langs Vestvolden er renoveret og fungerer som sammenbindende cykel- og gangsti.

Til venstre: Fra projektet ”En god omvej” som skitserer et stiforløb gennem to bydelsparker - Nygårds Plads og Brøndbyøster Torv, hvor der både er plads til leg og og ophold.

Nedenfor ses en bænk i en park i Irland med plads til afslapning.

Page 14: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

14 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

6. Lokal videnDet er afgørende for indsatsernes succes og forankring, at det foregår i en dialog med relevante parter i området. Det anbefales derfor, at borgerne inddrages i udviklingen af de fysiske omgivelser. Borgerne er en vigtig ressource med det nødvendige lokalkendskab og arbejdet med Bevægelse i alle planer har tydeliggjort, at de ofte har konkrete idéer til løsningsforslag. Med borgerinddragelse kan man i samarbejdet mellem kommune og interessenter bedre tage højde for et områdets sociale og kulturelle liv og integrere det i planlægningsarbejdet.

Børn og unge er en gruppe, der bør gives en særlig stemme for at sikre, at de tiltag, der realiseres, er med til at give en naturlig glæde ved at være fysisk aktiv tidligt i livet. Samtidig er det vigtigt at målrette tiltag for de ældre, så de kan vedligeholde og styrke deres helbred.

Brugerne af de grønne områder kan betragtes som ambassadør-er, der kan fortælle andre om de gode steder, hvordan man kan bruge dem og dermed inspirere andre. Man kan med fordel ind-drage flere frivillige og foreninger som spejderne, løbeklubberne m.fl. og opfordre dem til at afholde åbne arrangementer, som fx geocaching eller orienteringsløb.

God borgerinddra-gelse kan ikke startes for tidligt.

Page 15: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 15

7. Dialog med boligselskaberne Vi står stærkere sammen end hver for sig! Fokus på dialog mellem kommunen og bolig-selskaberne i Brøndbyøster er vigtig for indsatser, der skal fremme leg, bevægelse og udvikling af de oplevelsesmæssige værdier i bydelen, da boligselskaberne har relativt store rekreative områder. Boligselskabernes nærhed til beboerne, som bruger arealerne i hverdagen, er gavnligt i et et gensidigt samarbejde, der kan inspirere til en varieret indret-ning af ikke-kommunale friarealer.

En gensidig dialog og netværk boligselskaberne i mellem vil ydermere fremme brugen af de rekreative områder som et fælles gode for bydelen. Boligselskaberne kunne fx invitere andre borgere til at se deres respektive områder for at at opnå en bedre sammenhæng og integration af boligområderne i bydelen som helhed. Endelig kunne man forestille sig en synergieffekt mellem kommune og boligselskaber om motionsbaner og anlæg.

Nyrenoveret gårdrum og bygninger i Brøndby Nord

Page 16: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

16 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

En strategi på tværs Strategien er et resultat af kommunens deltagelse i pilotprojektet Bevægelse i alle planer iværksat af Naturstyrelsen og støttet af Lokale- og Anlægsfonden. Projektets fokus har været at udvikle redskaber til at integrere fysisk aktivitet som en selvfølgelig del af kom-munens fremtidige planlægning.

Hvordan man vælger at gribe det an, afhænger af de lokale forhold og udfordringer. Men ved at prioritere kvaliteten af byens rum og grønne områder i sammenhæng med bor-gernes hverdagsliv, kan vi være med til at øge sundhed og trivsel. Derfor er den rekreative strategi udarbejdet på baggrund af brugerindragelsesprocesser. I en spørgeskemaunder-søgelse1) har mange borgere tilkendegivet, at de gerne vil være mere fysisk aktive. Det er et betydeligt argument for at fortsætte arbejdet.

Strategien er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen, Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og Teknisk Forvaltning. Derfor rummer den også både sociale, organisatoriske såvel som fysiske forslag til indsatser.

1) Resultaterne kan læses i Del 3 - Resumé af undersøgelser

Page 17: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 17

Fra data til konkret planlægning Rekreativ Strategi for Brøndbyøster er udarbejdet på baggrund af en vidensbaseret metode udviklet i projektet Bevægelse i alle planer. Metoden er præsenteret i notatet ”Bevægelse i alle planer 2012 – Beskrivelse af et prioriteringsværktøj og en sammenfat-ning af fire undersøgelser”, hvor kommunens egne data er bearbejdet med det formål at anvende dem aktivt i planlægningen. De resultater, der specifikt vedrører Brøndbyøster, findes gengivet Del 3.

Ydermere har idéud-vikling med borgere og udvalgsformænd været med til at ud-pege de lokaliteter og tiltag, der formodes at kunne fremme ak-tiv brug af byens rum og grønne områder. Metoden har været med til at indkredse, hvad der efterspørges og hvad, der skal til for at tilgodese denne efterspørgsel.

Indsats II Vidensopsa

mli n

g

prio

rite

ring

Indsatser

OplevelsesværdianalyserGeokodning af KRAM-dataOmrådeanalyseSkoleelevundersøgelse

planværktøjfor bevægelse i alle planer anbefalinger

analyse

Fire afrapporteringer

Kommunaltembedsmandsniveau

Politisk niveau

Page 18: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

18 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

ØkonomiStrategien indeholder forslag til en række mulige projekter. Realiseringsomkost-ningerne er vanskelige at opgøre, da projekterne endnu ikke er udviklet. Nogle tiltag kan realiseres uden meromkostninger, mens andre forudsætter nye midler. Der er imidlertid mange måder at sammenstykke finansieringen på.

Midler fra forvaltningerne kan puljes, der kan fremsættes blokønsker og endelig er det oplagt at søge om ekstern medfinansiering. Vi kan søge forskellige puljer, som støtter fx projektudvikling, anlæg eller aktiviteter knyttet til de fysiske forbedring-er. Der kan indgås offentlig-private partnerskaber, udvikles reklame/sponsorkon-cepter, der kan betale for anskaffelse og drift af fx de teknologiske playspots og frivillige kan inddrages som led i hele medborgerskabstanken.

Ved at kombinere projekterne med kli-maindsatsen for regnvandshåndtering, kan der skabes mulighed for samfinan-siering. I første omgang er det dog en forudsætning, at projekterne prioriteres politisk, for at der kan søges midler.

Projekt med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) på Brøndbyvester Skole.

Page 19: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 19

Page 20: BRØNDBY - NIRASbrondby.viewer.dkplan.niras.dk/media/55365/del 1 mindre.pdf · BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012 3 Ud i det grønne Brøndby er en grøn kommune – det er

20 BRØNDBY | BEVÆGELSE I ALLE PLANER 2012

BrøndbyKommuneTeknisk ForvaltningPark Allé 1602605 BrøndbyTelefon: 4328 2828e-mail: [email protected]

Notatet er udarbejdet af projektgruppen for Bevægelse i alle planer:Lars Ole Andersen, Social- og SundhedsforvaltningenPia Hansen, Børne-, Kultur- og IdrætsforvaltningenUffe Villumsen, Børne-, Kultur- og IdrætsforvaltningenProjektleder Elisabeth Sonne Marinos, Teknisk Forvaltning

Layout: Hanne Riis Ketler, Teknisk ForvaltningFotos: © Brøndby KommuneTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri 2012